Allergi er et udbredt problem, og rigtigt mange danskere døjer med allergiske reaktioner. Det er et problem der varierer meget i intensitet og følsomhed fra person til person, men fælles for alle er, at det er noget der let kan blive en daglig irritation. Hvis vi selv har allergi, eller kender nogen der har det, så er det oplagt at tage skridt hen imod, at gøre ens hjem så allergivenligt som muligt. Selv hvis du ikke kender nogen med allergi på nuværende tidspunkt, så er det meget sandsynligt, at du vil komme til at møde nye mennesker i fremtiden, der må kæmpe med allergi. Man kan også udvikle allergi med tiden: specielt hvis man ofte udsættes for allergi-gener. Tænker man allergier ind fra starten af, så kan man gøre rigtigt meget for, at ens hjem er så allergivenligt som muligt. Det kan komme både dig selv og dine nærmeste til gode.

En af de primære ting man børe være opmærksom på er malingen i ens hjem. Der er maling overalt i en bolig: vægge, gulve og lofter kan alle være blevet malet. Nogle former for maling indeholder ting, som man let kan være ? eller blive ? allergisk overfor. Konserveringsmidlet MI er eksempelvis et typisk allergen, som mange mennesker er overfølsomme overfor. Befinder man sig i et hjem, hvor malingen i alle rum indeholder MI, kan det altså hurtigt blive ubehageligt for en person med en sådan allergi.

Hvis du ønsker at tage højde for allergi når du maler, så er valget af maling altså helt i centrum. Der findes en række gode mærker af kvalitetsmaling, der er produceret helt uden allergener. Du kan genkende disse typer maling ved, at de er mærket med den blå krans fra Astma- og Allergi-forbundet.

Hvis du vil være ekstra sikker på, at din maling ikke indeholder nogle skadelige ting, så kan EU-blomsten og Svanemærket også være værd at kigge efter. De indikerer nemlig, at malingen er blevet miljømærket. En miljøvenlig og allergen-fri maling vil typisk koste mere, end de billigste malinger på markedet. Det er dog godt givet ud, hvis man så kan slippe for at bekymre sig om allergier og miljøproblemer på den lange bane. Et hjem skal gerne være et sted, hvor vi føler og trygge og sikre. Det er også et sted, vi gerne vil kunne invitere folk hen. Har man et allergivenligt hjem, så er det et trygt og sikkert sted for alle.

Den sikreste form for maling er silikatmaling. Denne type maling har nemlig hverken opløsningsmidler eller konserveringsmidler, og det er typisk dem, man kan være allergisk overfor. I langt de fleste tilfælde er det dog nok, at malingen er svanemærket. Spørg gerne din lokale malebutik efter råd og vejledning, hvis du ønsker at tage højde for allergi, når du maler.